Håndvævede Ikat tekstiler
Håndvævede Ikat dekorationstekstiler. Vævet i 100% bomuld. Fås i mange smukke farver og mønstre.


Traditionelle Ikat tekstiler
På vores seneste tur til Østen faldt vi over disse smukke tekstiler i traditionelle Ikat mønstre, som væves af kraftigt bomuldsgarn på store trævæve.
Tekstiler til mange formål
De håndlavede dekorationsstoffer vil pynte i ethvert hjem, brug dem f.eks. som dug eller sengetæppe - eller måske som gardin eller spredt ud over dele i sofaen.
Det smukke stykke bomuldsstof kan også bruges som et kraftigt tørklæde - eller vikl klædestykket rundt om livet som en sarong, ligesom indoneserne og mange andre folkeslag gør det.
Mange designs og farvekombinationer
Tag et nærmere kig på de mange forskellige designs og farvekombinationer.
- Det enkelte stykke stof måler cirka 110 x 220 cm.
- Kvaliteten er kraftig og klædet tåler maskinvask på 40 grader.
- Husk at vaske separat de første par gange.
.jpg)
Det var svært at vælge mellem de mange smukke bomuldsstoffer, men Wayan hjalp os med at finde de helt rigtige.
Historien om Ikat
Indonesien har nogle af verdens mest sofistikerede tekstilkunstværker. Mange kender formentlig batik, men også væveteknikken Sumba Ikat er noget helt særligt. Den gamle teknik med ikat praktiseres og værdsættes stadig i hele øgruppen. Sammen med batik er ikat-vævning en vigtig bestanddel af indonesisk kulturarv.
Ordet ikat betyder 'at binde, at fæstne' på indonesisk.
Ikat-processen
Ikat-processen starter med at skabe et mønster ved hjælp af farvningsmetoden. Garnbundter pakkes sammen og farves så mange gange som nødvendigt for at opnå alle de ønskede farver. Afhængigt af valg kan væveren farve kædetråden og/eller skudtrådene.
Når trådene er farvet, væves de på en stor trævæv. Motiverne vil nu vise sig, og væveren må hele tiden justere garnet for at sikre, at mønsteret dannes korrekt. Sløring er karakteristisk for ikat-stof. De anvendte fibre varierer fra bomuld, silke eller uld afhængigt af regionen.
Det er en tidskrævende proces, som kræver stor præcision. Faktisk kan det tage op til flere måneder at færdiggøre et enkelt stykke ikat.
Gå på opdagelse i de mange smukke Ikat-tekstiler her hos os og find din egen favorit. Der er uden tvivl tale om et smukt håndværk, der har krævet kreativitet, dygtighed og mange arbejdstimer.